Peter Fentz Haastrup
1. jun. 2019
Denne artikel er en opsummering af et dansk registerbaseret studie, som over en 16-årig periode har undersøgt brugen af protonpumpehæmmere (PPI’er) blandt danske børn og unge. I denne artikel kan fagprofessionelle få et praksisrettet overblik over udviklingen, behandlingsmønstre og centrale opmærksomhedspunkter hvad angår PPI’er.
Protonpumpehæmmere (PPI’er) er blandt de mest anvendte lægemidler i Vesten, og brugen ser kun ud til at vokse. Særligt er der blandt børn og unge sket en markant stigning i brugen af PPI’er de seneste år. Denne store danske registerundersøgelse har forsøgt at beskrive tendenser i brugs- og ordinationsmønstre.
Protonpumpehæmmere (PPI)
Protonpumpehæmmere, også kendt som syrepumpehæmmere, er en gruppe meget effektive, syredæmpende lægemidler. De virker ved at blokere de syreproducerende celler i mavesækken, og der opnås på den måde en hurtig reduktion af syreproduktionen. Protonpumpehæmmere anvendes primært mod refluks, halsbrand, mavesår og sure opstød.
Eksempler på protonpumpehæmmere er lægemidlerne omeprazol, esomeprazol og lansoprazol.
Officielle retningslinjer anbefaler brug af protonpumpehæmmere i en periode på højest 4-8 uger.
Undersøgelsen resultater
Registerundersøgelsen har påvist at brugen af PPI’er blandt danske børn er steget betydeligt i løbet af de sidste 15 år. Helt præcist er brugen ottedoblet fra 2000 til 2015. I år 2000 var antallet af børn i behandling med en PPI 0,1 per 1000 børn. I 2015 var dette steget til 3,1 per 1000 børn.
Medianalderen for den første recept på en PPI var 14 år. Lidt over halvdelen fik kun udskrevet én recept (60%), mens en mindre gruppe fik gentagne behandlinger.
Blandt udvalget af PPI’er er omeprazole den mest anvendte, og udgør 60% af al brug. Selvom den generelle behandling med PPI’er blandt børn er steget, er behandlingen som udgangspunkt stadig af kort varighed.
Forskelle mellem aldersgrupper
Mønsteret for brugen af PPI’er varierer betydeligt på tværs af aldersgrupper, og dette er forskelle som er værd at bemærke:
- Forekomsten var højest blandt de ældste børn i undersøgelsen (12-17 år)
- Der blev også observeret høje rater hos de yngste børn (spædbørn)
- Børn i alderen 5-11 år havde den laveste forekomst af PPI’er
At incidensen hos de yngste børn er højere sammenlignet med den mellemste aldersgruppe, er i overensstemmelse med prævalensraterne for GERD (Gastroøsofageal reflukssygdom). Tilstanden observeres i højere grad hos de yngste og ældste børn, og PPI’er bruges sædvanligvis som medicinsk behandling mod GERD.
Hvad skyldes den generelle udvikling?
Selvom årsagen til den stigende brug som udgangspunktet er uklar, kan det skyldes en ny opfattelse af denne type medicin og at der i øvrigt er stor tilgængelighed af den på markedet.
Undersøgelsen peger i øvrigt på at begrænsninger i brugen af motilitetsstimulerende midler, på grund af bivirkninger, kan have øget brugen af PPI’er.
Desuden kan stigningen i antallet af konsultationer hos børnelæger og et generelt pres fra samfundet på ordinationer have bidraget til den øgede brug.
Varigheden
Et centralt fund af registerundersøgelsen er, at de fleste børn kun bruger en PPI i kort tid. Persistensanalysen viste at:
· Kun 14% af de yngste børn stadig var i behandling efter 12 måneder.
· Blandt de ældste børn var tallet 5%.
· Langtidsbrug (over 1 år) var sjældent.
Dette er vigtigt, da PPI’er primært anbefales til kortvarig behandling, og langvarig brug kan medføre bivirkninger.
Mulige risici ved langvarig brug:
- Afhængighed af PPI-medicinen
- Mindre optagelse af næringsstoffer såsom calcium, magnesium og vitamin B12
- Kan muligvis forårsagede svækket forsvar mod infektioner
Hvad betyder dette fremadrettet?
Undersøgelsen peger på at det er relevant at være opmærksom på den stigende brug af PPI’er. I forlængelse af dette opfordrer undersøgelsen til at årsagen til stigningen og ordineringen, særligt blandt børn, belyses i fremtidige undersøgelser.