top of page

BØN, MEDITATION OG MENING UNDER COVID19

Midwifery

Christina Prinds

6. maj 2023

Denne artikel er en opsummering af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der har udforsket hvordan gravide kvinder i Danmark forholder sig til bøn, meditation og eksistentiel meningsskabelse under den første bølge af COVID-19. Undersøgelsen har haft fokus på, om pandemien ændrede kvindernes praksisser, og på, hvor udbredt bøn og meditation er blandt gravide i et sekulært samfund.


Baggrund

Fremkomsten af COVID-19 pandemien i 2020, resulterede i en af de mest betydelige folkesundhedstrusler i nyere tid. Pandemien skabte global usikkerhed og afledte markante forandringer i svangreomsorgen. Gravide kvinder i Danmark oplevede blandt andet restriktioner på deres partners tilstedeværelse ved konsultationer og fødsler, og mange blev mødt af hyppige ændringer i anbefalinger og retningslinjer.

 

Internationale studier har vist, at pandemien førte til et øget stressniveau og flere bekymringer blandt gravide. Samtidig er graviditet og overgangen til moderskab blevet identificeret som en periode af afgørende betydning, der kan aktualisere eksistentielle livsspørgsmål. I Danmark har tidligere studier vist, at mange nybagte mødre praktiserer bøn eller meditation, og at tanker om livets mening intensiveres i denne livsfase.

 

Undersøgelsens metode

Forskerne bag undersøgelsen udførte et landsdækkende studie baseret på spørgeskemadata indsamlet i foråret 2020.

 

I alt blev 16.380 kvinder inkluderet i undersøgelsen. Størstedelen af kvinderne var i slut tyverne/start trediverne og halvdelen var flergangsfødende.

 

Spørgeskemaet omfattede 132 spørgsmål. Heraf relaterede fire dele sig direkte til bøn og meditation, tanker om meningen med livet og selvforståelse som troende eller ikke-troende.

 

Undersøgelsens resultater

COVID-19 pandemiens påvirkning

Et af undersøgelsen mest uventede resultater var, at pandemien stort set ikke påvirkede kvindernes svar. Hele 88% af kvinderne vurderede i spørgeskemaet, at den første bølge af COVID-19 ikke havde påvirket deres svar. Dette fund udfordrer antagelsen om, at kriser automatisk øger eksistentielle refleksion eller praksisser – i hvert fald i et højt sekulariseret velfærdssamfund som Danmark.

 

Resultatet kan hænge sammen med den generelt høje tillid til staten og sundhedsvæsenet, som er karakteristisk for Danmark, og som kan have nedtonet oplevelsen af krise.

 

Tanker om livets mening og formål

Omkring halvdelen (46%) af undersøgelsespopulationen bekræftede, at de i høj eller nogen grad tænkte over livets mening og formål. Blandt disse svar var der ingen væsentlig forskel mellem første- og flergangsfødende.

 

Niveauet er dog lavere end i tidligere danske studier blandt nybagte mødre, hvor flere kvinder rapporterede om ændringer i deres oplevelse af livets mening. Forskellen kan skyldes, at studierne er fortaget henholdsvis under graviditeten og efter fødslen. Graviditet og moderskab er to forskellige faser, hvor eksistentielle spørgsmål intensiveres på forskellige tidspunkter.

 

Tro og livsopfattelse

Når kvinderne blev spurgt om de betragtede sig selv som troende, svarede:

-       44% at de var troende

-       30% at de var ikke-troende

-       7% at de var overbeviste ateister


Bøn og meditation

Spørgeskemaundersøgelsen påviste at der er en overraskende høj andel af gravide kvinder i det sekulære Danmark, som praktiserer bøn og/eller meditation. Samlet set svarede 41% af de adspurgte kvinder at de ”tager nogle øjeblikke til bøn og/eller meditation”. 

 

Blandt alle deltagerne i undersøgelsen praktiserede:

-       29% en specifik form for bøn

-       18% en specifik form for meditation

 

De mest almindelige former for bøn var en indre dialog rettet mod Gud eller mod ”noget større end mig selv”. Meditation blev ifølge undersøgelsen oftest brugt som et middel til at opnå eller bevare et godt mentalt helbred. 

 

Hvad fortæller studiet os?

Denne spørgeskemaundersøgelse viser, at eksistentielle overvejelser er udbredte blandt gravide kvinder i Danmark – også i en periode præget af global usikkerhed. Resultaterne tyder dog ikke på, at pandemien i sig selv ændrede noget ved disse praksisser.

 

Dette kan skyldes, at graviditet i sig selv er en periode i livet, hvor eksistentielle tanker om mening og formål allerede er til stede, uafhængigt af ydre kriser. Det kan også afspejle den høje grad af tryghed og tillid, der præger det danske velfærdssamfund.

Undersøgelsen tydeliggør, at bøn og meditation fortsat spiller en rolle for mange gravide. Dette skal ikke nødvendigvis forstås som en religiøs praksis, men som en måde at skabe ro, mening og sammenhæng i en livsfase præget af forandring.

bottom of page