Maiken Langhoff Kidholm-Laursen
1. apr. 2026
Denne artikel er en opsummering af et scoping review der har kortlagt den eksisterende viden om, hvordan raske forældre oplever deres rolle under en partners kræftforløb. Samlet peger studierne på et klart behov for en mere familiecentreret tilgang, hvor den raske forælders perspektiv og ansvar indgår som en naturlig del af omsorgen.
Baggrund
Globalt har mellem 14% og 25% af kræftpatienter børn under 18 år. Når en forælder får konstateret kræft, bliver familielivet ofte destabiliseret med rutiner, roller og relationer forstyrret på måder der kan opleves som kaotiske og uforudsigelige.
I denne situation påtager den raske forælder sig typisk det primære ansvar for huslige opgaver, følelsesmæssig støtte til deres syge partner og børnene samt opretholdelsen af familielivets hverdag. Den raske forælders rolle bliver altså særligt afgørende. Alligevel fokuserer det meste forskning på patienterne eller deres børn, mens perspektiverne fra raske forældre har fået mindre opmærksomhed.
Scoping review
Scoping reviewet har kortlagt den eksisterende viden om, hvordan raske forældre oplever deres rolle under en partners kræftforløb.
Hvordan er det udført?
Der er foretaget systematiske søgninger i fire store medicinske og sygeplejefaglige databaser, hvor mere end 3600 artikler blev screenet. I alt blev 21 studier inkluderet og analyseret for at identificere nøgletemaer i, hvordan raske forældre beskrev deres oplevelser og udfordringer.
Studiernes kernetemaer
1.Påvirkningen på familiedynamikker og relationer
Kræftdiagnosen skaber markante forandringer i familiens dynamik. De raske forældre påtager sig ofte ansvar for både husholdning, børnepasning og som omsorgsperson for den syge partner. Samtidig føler en stor del af de raske forældre sig forpligtede til at forstå sygdommen og navigere i sundhedssystemet. Mange beskriver en følelse af konstant alarmberedskab og et stort psykologisk pres.
Fælles aktiviteter og tid sammen fremhæves som noget, der kan skabe samhørighed og stabilitet i familierne.
2.Den følelsesmæssige indvirkning på den raske forældre
Den raske forælder oplever ofte en betydelig følelsesmæssig belastning og følelser af usikkerhed og tvivl på deres egne evner. Dette fører til en nedprioritering af personlige behov, hvilket kan resultere i en betydelig fysisk og psykisk udmattelse.
Flere raske forældre gav udtryk for en frustration over at sundhedspersonalets støtte primært fokuserede på den syge forælder og negligerede de raske forældres behov og sårbarheder. Bekymringer for børnenes trivsel fylder meget, og nogle forældre udtrykte en bekymring over hvordan de kunne støtte deres børn følelsesmæssigt.
Klar kommunikation fra sundhedspersonale og adgang til professionel støtte til børnene, er begge initiativer, der opleves som betryggende.
3.Strategier, som den raske forældre bruger til at tilpasse sig
Opretholdelsen af rutiner fungerer for mange raske forældre som en vigtig mestringsstrategi, der signalerer normalitet i familielivet. Raske forældre fremhævede vigtigheden af at bevare rutiner og roller, såsom pligter, lektier og sengetider, sådan som de var før sygdommen.
At tilegne sig viden om sygdommen fremmer for nogle en følelse af kontrol og hjælper dem med at håndtere situationen.
4.Den støtte som er, eller ikke er, til rådighed
Støtte til den raske forælder er ofte mangelfuld eller utilstrækkelig. Mange oplever, at sundhedsvæsenet fokuserer på patienten, mens familiens samlede behov overses. Flere føler sig ikke inddraget i beslutninger og efterspørger især hjælp til at tale med børnene om sygdommen. Støtte fra familie og ens sociale netværk beskrives om for at skabe stabilitet i hverdagen og opretholde familiens velbefindende
Økonomiske bekymringer om tab af indkomst er en udbredt bekymring og udfordring. Desuden skaber behovet for at balancere arbejde og omsorg et yderligere pres: Nogle forældre prioriterer omsorg frem for arbejde, mens andre oplever deres job som en nødvendig flugt fra den følelsesmæssige byrde.
Bredt ud til andre sygdomme
De udfordringer, raske forældre beskriver i forbindelse med kræft, genfindes i familier ramt af andre alvorlige eller kroniske sygdomme. Studier af familier hvor den ene forælder lider af en kronisk hjertesygdom viser lignende mønstre; forældre føler sig isolerede, overset af sundhedsvæsenet og savner støtte til at tale med deres børn om sygdommen.
Raske forældre forsøgte i begge sammenhænge at minimere virkningen på familielivet, især for deres børn. Forsøg på at beskytte børn mod sygdommen førte dog ofte til øget stress og byrde for raske forældre. Samlet peger resultaterne på, at de belastninger, raske forældre oplever i kræftforløb, også kan gælde i familier, der lever med andre former for kronisk eller alvorlig sygdom.
Forslag fra resultaterne
Raske forældre bærer en dobbelt byrde: De skal balancere rollen og ansvaret som forældre, partner og omsorgsperson, samtidig med at de håndterer følelsesmæssige bekymringer for deres børns velbefindende.
Vigtige mestringsstrategier er at opretholde familierutiner og at tilgå både formel og uformel støtte. Nuværende støttesystemer henvender sig dog primært til de syge forældre og børnenes behov, hvilket efterlader raske forældre med utilstrækkelig støtte.
Samlet peger studierne på et klart behov for en mere familiecentreret tilgang, hvor den raske forælders perspektiv og ansvar indgår som en naturlig del af omsorgen.