Christina Prinds
20. jun. 2023
Denne artikel er en opsummering af en diskussionsartikel der argumenterer for, at en salutogenetisk tilgang til mental sundhed i forbindelse med fødsel og forældreskab kan bidrage til en bedre forståelse af denne livsomvæltende overgang.
Dårligt mentalt helbred er en stigende sundhedstrussel i Danmark såvel som globalt. Denne problematik gælder ikke mindst for unge mennesker – den befolkningsgruppe, som i de kommende år vil blive forældre. Forskning i relation til fødsel og forældreskab har ofte haft et stort fokus på at forebygge mentale sygdomme som angst og depression. Men fødsel og forældreskab er en livsomvæltende overgang, som naturligt indebærer både erfaringer af sårbarhed, afmagt, glæde og styrke. Denne artikel foreslår den salutogenetiske tilgang til mental sundhed som et vigtigt bidrag til forståelsen af fødsel og forældreskab.
Den salutogenetiske tilgang
Begrebet salutogenese er oprindeligt fremført af den medicinske sociolog Aaron Antonovsky, der ønskede at afvise dikotomien mellem sygdom og sundhed. I en salutogenetisk tankegang må et sundt liv altså forstås som et, der godt kan indebære sygdom, modgang og store livsændrende begivenheder. Forskere og praktikere, der anvender en salutogenetisk tilgang, efterstræber et alternativ til en patogenetisk tilgang – som kategoriserer fænomener som enten syge eller raske.
Forældreskabstransition er et godt eksempel på en livsbegivenhed, der indebærer modgang, livsændring og stærke følelsesmæssige reaktioner. Det er både meget svært og meget stærkt at blive forældre, men det svære er oftest ikke kendetegnet ved patologi eller i opposition til det stærke.
Selvom salutogenetiske tilgange hverken i forskning eller praksis er systematisk integrerede i forhold til fødsler og forældreskabstransition, har nyere danske undersøgelser, med deres forskningsresultater, understøttet et stigende behov for at allokere flere ressourcer til forskningsprojekter med salutogenetiske tilgange.
Et system med et patogenetisk perspektiv
Dårlig mental sundhed er blevet beskrevet som en af de største sundhedsudfordringer globalt. Det vækker bekymring at forekomsten særligt blandt unge er stigende, og det er i denne sammenhæng væsentligt at reflektere over, hvordan man i svangreomsorgen vil gribe psykiske udfordringer an.
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke - rettet mod gravides mentale sundhed – indebærer en screening for fødselsdepression hos begge forældre under graviditeten. Disse screeninger er blevet kritiseret for at omfatte stigmatiserende aspekter, og en nyere dansk undersøgelse har påvist at op mod 10% af de nybagte mødre ikke var helt ærligt i forbindelse med screeningen.
Generelt er screeningsprogrammerne baseret på en patogenetisk tilgang til mental sundhed, og de repræsenterer primært en instrumentel og ikke-person-centreret tilgang. I denne sammenhæng kan det salutogenetiske blik bidrage med en forståelse af mental sundhed, som rummer større mulighed for at møde brugere mentale, emotionelle og eksistentielle behov i forældreskabstransitionen.
Det eksistentielle perspektiv
Ved at inddrage eksistentielle aspekter kan den salutogenetiske tilgang styrkes, og det kan resultere i en mere helhedsorienteret svangreomsorg til moderne kvinder og familier. Når det gælder de mentale, emotionelle og eksistentielle behov kan dette mindske den eksisterende uoverensstemmelse mellem systemet tilbud (patogenetisk) og brugernes behov.
Ved at udforske eksistentielle aspekter i vores liv kan vi nogle gange reetablere meningsfuldheden – en følelse af sammenhæng, som gør et menneske i stand til at klare sig under stress. For mødre og fædre i forældreskabstransition kunne det f.eks. indebære at sundhedsprofesionelle stiller dem spørgsmål om, hvad der skaber mening i deres hverdag, og hvordan det måske har ændret sig i forbindelse med at blive forældre.
En udforskende samtale
En sådan samtale kunne både foregå før og efter fødslen – under jordmoderkonsultationer, til fødsels- og forældreforberedelse eller efter fødslen i samtale hos læge eller sundhedsplejerske.
Eksempler på udforskende spørgsmål i graviditeten:
Hvordan har du det med at skulle være mor/far?
Hvad glæder du dig til?
Har du tidligere oplevet, hvordan der kan være dilemmaer eller svære tanker i forbindelse med at træffe beslutninger?
Hvilke tanker gør du dig, om det barn, som vokser inde i maven?
Hvordan har du det med, at kroppen forandrer sig/at din partners krop forandrer sig?
Hvordan forestiller du dig, at dit forhold til dine forældre/søskende/venner forandrer sig?
Eksempler på udforskende spørgsmål efter fødslen:
Hvordan har du det med at være mor/far?
Hvordan har du oplevet glæde eller styrke i forbindelse med, at du har født?
Hvordan har du oplevet glæde eller styrke i forbindelse med, at du er blevet forældre til et nyt menneske?
Har dine tanker om barnet forandret sig fra da det lå i maven og til nu?
Hvordan har du det med al den usikkerhed, som er en del af at være mor eller far?
Har du tidligere oplevet, hvordan der kan være dilemmaer eller svære tanker i forbindelse med at træffe beslutninger?
Artiklen belyser at forældreskabstransitionen kan være uforudsigelig, intens og indebære stærke følelsesmæssige erfaringer. For at kunne fremme god mental sundhed i svangreomsorgen i Danmark, er det derfor væsentligt at udforske stærkere salutogenetiske tilgange med fokus livets eksistentielle aspekter.